Plejesæbe

Danske producerede naturprodukter siden 1988.

Sæbepleje af glat skind

Sæbepleje af skind har rødder tilbage til de gamle traditioner, faktisk helt tilbage til det 19. århundrede. Denne praksis blev populær, fordi rå sæbe er skånsom og effektiv til at rense og vedligeholde skind uden at beskadige dets naturlige olier og struktur — og det er det stadig den dag i dag.

Læder er et utrolig slidstærkt materiale, som kan holde i mange år, hvis det plejes og vedligeholdes korrekt. Regelmæssig pleje af læder er afgørende for at bevare dets smidighed samt modstandsdygtighed over for daglig slitage. Vi anbefaler vores unikke plejesæbe til formålet, som er et 100 % naturligt plejeprodukt, fri for salte, kalk og mineraler — og det er vi stolte af.

Når du vælger at sæbebehandle dit læder, er det vigtigt at sikre, at sæben har et højt fedtindhold på omkring 80 %, er syrefri og vegetabilsk. Her er micare plejesæben den perfekte løsning. Vær opmærksom på, at svampen aldrig bliver helt ren under rensningen. Når snavset er fjernet, og der begynder at komme farveafsmitning på svampen, er du færdig med behandlingen.

Sådan anbefaler vi du rengør og vedligeholder dit glatte skind/læder:

Inden du starter, bør du have følgende klar:

micare plejesæbe, en ren blød børste samt en stør blød klud evt. i mikrofiber.

  • Inden du går i gang, skal du sikre dig, at løst støv, sand eller hår er fjernet ved hjælp af en tør, blød klud eller en støvsuger med den bløde børste på mundstykket.

  • Fugt den medfølgende Oeko-Tex certificeredesvamp, vrid svampen let, og sørg for, at svampen ikke er så våd, at den drypper.

  • Påfør svampen sæbe, som du skummer op i hånden ved at trykke på svampen.
  • Massér sæbeskummet ind i dit glatte skind eller læder i cirkulærer bevægelser. Tag én overflade ad gangen og færdiggør denne.

  • Skulle der efter behandlingen være sæbe, som ikke er trukket ind, aftørres dette med en tør, blød klud. For at komme ind i alle syninger kan en blød børste være en god hjælp.

Skulle du få behov for at skylle svampen op undervejs, rengøres den, og du laver nyt plejeskum.

Vi anbefaler sæbepleje 2-3 gange årligt.

Placering ved vinduer i direkte sollys, under stærke varmekilder som spots, tæt på radiatorer og lignende kan medvirke til hurtigere udtørring. I sådanne tilfælde skal man forvente at behandle 4 gange årligt. Som oftest kan man både se og mærke, hvis skindet er tørt og trænger til pleje. Overbehandling anbefales ikke.

I sjældne tilfælde kan efterbehandling med en læderbalsam være nødvendig. Er du i tvivl, er du velkommen til at kontakte os.

Den eneste type glat skind, vi ikke anbefaler at sæbebehandle på, er natur-vegetal læder (ufarvet læder).

Varen blev lagt i kurven

Du bestiller mere end vi har på lager. Mængden er justeret.