1
På lagerLevering 2-5 hverdage.
Varenr. 30042

Sæbespåner er ideelle til både rengøring og sæbebehandling af trægulve og klinkegulve. Spånerne har i generationer været anvendt som en traditionel dansk rengøringsmetode, der især er kendt for sin evne til at vedligeholde træets naturlige skønhed i årevis. Sæbespåner kan bruges til rengøring af trægulve, hvilket efterlader dem rene og velplejede. De er også ideelle til sæbebehandling af ludbehandlede gulve og træmøbler, hvilket giver dem en beskyttende og flot patina. Sæbespåner er velegnede til rengøring af forskellige overflader, herunder ubehandlede og lakerede træ-, flise- og klinkegulve samt terrazzo og linoleum.

Vores sæbespåner er fremstillet i Danmark efter en traditionel gammel dansk opskrift. Vi er stolte af denne hvide kvalitet, som har den perfekte størrelse og det rette fedtindhold på 80%. Dette sikrer dig som forbruger den bedste kvalitet. Spånerne er fremstillet af palmeolie og kokosolie. De indeholder hverken parfume, konserveringsmidler eller optisk hvidt. En god kvalitet kan genkendes på følgende måde: Når spånerne opløses i kogt vand (som nedkøles til håndvarmt) og vandet bliver grå, er kvaliteten dårlig, og det kan gøre træet gråt.

Ved brug på stenoverflader og møbelklassikere er det vigtigt at sørge for at piske sæbespånerne godt op for at undgå sæbespor.

Vær opmærksom på, at sæbespåner kan gøre overflader glatte, især på badeværelset. Sørg for at vaske overskydende sæbe grundigt af.

Test altid på en lille overflade før behandling af gammelt træ. Undgå brug på finer, da det kan opløse limen.

 

Sådan anbefaler vi, at du sæbebehandler dine trægulve mm.:

Inden du starter, bør du have følgende klar:

Gulvspand 10 L, gulvklud, micare sæbespåner, gulvskrubbe, slibepuder korn 180 (til genstridige pletter/skjolder).

  • Opløs 20 gram sæbe pr. 1 liter håndvarmt vand. (Vi anbefaler kogt vand, som køles ned til håndvarmt, inden tilsætning af sæbespånerne).
  • Vask gulvet grundigt i det lunkne sæbevand – vask i retning af træets åre.
  • Afslut med at rense med en hårdt opvredet ren klud og koldt rent vand. (Dette gøres for at fjerne overskydende sæberester og for ikke at opløse fedtet i sæben).
  • Gulvet kan betrædes, når det er helt tørt.

 

Sådan anbefaler vi du sæbeplejer dine møbelklassikere på gl. davs maner.

Start med at have følgende parat:

Gulvspand 10 L – micare sæbespåner – Bommuldsklud – blød børste – blød ren, tør og fnugfri klud.

 

  • Opløs spånerne i det forkogte vand som er nedkølet til godt håndvarm. 20 g sæbespåner til 1 liter vand. (1/2 dl)
  • Pisk spånerne grundigt ud, indtil de er opløste og der er dannet et blødt rengøringsskum.
  • Smid bommuldskluden i sæbevandet og vrid alt vandet ud, påfør kluden sæbeskum.
  • Rens møblet hurtigt og let (Undgå at gnide hårdt) Påfør kun den mængde møblet kan optage, og tag en hynde ad gangen.
  • Fjern overskydende sæbeskum med en ren blød klud, brug evt. en blød børste for at komme ind i alle syninger og kroge.

I gamle dage kogte man vandet, inden man tilsatte sæbespåner, når man skulle rense og pleje lædermøbler, af flere grunde: Dels fordi varmt sæbevand er mere effektivt til at opløse fedt, snavs og andre urenheder på læder. Den varme opløsning trænger bedre ind i læderets porer, hvilket giver en dybere rengøring. Det varme vand kan hjælpe med at blødgøre læderet, så det bliver mere fleksibelt og modtageligt for plejeprodukter. Dette kan forhindre, at læderet tørrer ud og bliver stift. At koge vandet sikrer, at det er sterilt, hvilket er vigtigt, når man vil undgå at tilføre bakterier eller andre mikroorganismer, der kan skade læderet over tid. Disse traditioner blev fulgt for at sikre, at lædermøblerne blev både rene og velplejede, og at de holdt længere uden at tage skade.

 

Sådan anbefaler vi du sæbeplejer dine natursten og klinkegulve.

Inden du starter, bør du have følgende klar:

Gulvspand 10 L, bommuldsgulvklud, micare sæbespåner, gulvskrubbe, eventuelt en skurebørste til genstridigt snavs i fuger.

  • Opløs spånerne i det forkogte vand, som er nedkølet til håndvarmt. 10 g sæbespåner til 1 liter vand. (Ca. 1/4 dl).
  • Pisk spånerne grundigt ud, indtil de er opløste.
  • Smid bommuldskluden i sæbevandet og vask. (Skift vandet efter behov).
  • Lad gulvet tørre helt, inden du betræder det.

Sæbespåner er gode til rengøring af klinkegulve af flere grunde: De er milde og indeholder ingen hårde kemikalier, hvilket gør dem skånsomme for klinkegulve. De renser effektivt uden at beskadige overfladen eller fjerne den naturlige glans. Sæbespåner produceret af naturlige fedtstoffer kan være mere miljøvenlige end mange kommercielle rengøringsmidler. Dette gør dem til et godt valg for dem, der ønsker at undgå syntetiske kemikalier. Når sæbespånerne opløses og bruges til at vaske klinkegulve, efterlader de en let sæbefilm på overfladen. Denne film kan hjælpe med at beskytte gulvet mod snavs og pletter ved at gøre det sværere for skidt at binde sig til overfladen. Slutteligt kan sæbespånerne også være gode til at rense og pleje fugerne mellem klinkerne. De milde sæberester kan hjælpe med at holde fugerne fri for skidt og snavs, samtidig med at de holder dem fugtige og undgår udtørring.

 

Vigtige Tips:

  • Brug på stenoverflader: Sørg for at piske sæbespånerne godt op for at undgå sæbespor.
  • Sikkerhed: Vær opmærksom på, at sæbespåner kan gøre overflader glatte, især på badeværelset. Sørg for at vaske overskydende sæbe grundigt af.
  • Behandling af træ: Test altid på en lille overflade, før du behandler gammelt træ. Undgå brug på finer, da det kan opløse limen.

 

Du kan tilsætte en teskefuld titanhvid eller lidt pibeler til sæbevandet for at lysne og vedligeholde dine hvidludede trægulve.

Sæbespåner kan, udover at anvendes til rengøring af træ og sæbebehandling af overflader, desuden anvendes til tøjvask, fodbad, rensning af sår mm.

  • Genbrugstræ ubehandlet
  • Lakeret træ
  • Linoleum
  • Terrazzo
  • Ubehandlet træ

Varen blev lagt i kurven

Du bestiller mere end vi har på lager. Mængden er justeret.