Træpleje

Danske producerede naturprodukter siden 1988.

Sæbepleje af indendørstræ

Vores plejesæbe er et helt unikt produkt, og det er vi stolte af. Produktet er fremstillet af råsæbe og demineraliseret vand. Almindeligt postevand indeholder salte, kalk og mineraler, som på sigt kan skade dine møbler. Det er afgørende at pleje dit indendørstræ regelmæssigt for at bevare dets naturlige skønhed og levetid. Plejesæben fra micare er ideel til dette formål. Plejesæben renser ikke blot effektivt, men danner også en beskyttende barriere mod hverdagens slid og snavs, hvilket hjælper med at bevare træets oprindelige udseende og kvalitet over tid.

Sådan anbefaler vi du rengør og vedligeholder dine indendørs træmøbler

Inden du starter, bør du have følgende klar:

micare plejesæbe og medfølgende OEKO-TEX certificerede svamp – en spand med håndlunt vand - en hårdt opvredet mikrofiberklud – micare slibesvamp korn 180.

  • Fugt den medfølgende OEKO-TEX certificerede svamp, vrid svampen let, svampen må ikke være så våd at den drypper.

  • Påfør svampen rigeligt med sæbe som du skummer op ved at klemme svampen i hånden.

  • Rens træet ved at massere sæbeskummet i cirkulære bevægelser.

  • Svampen skylles op efter behov og nyt rent sæbeskum laves. Når der ikke længere kommer snavs på svampen er emnet rent.

  • Lad sæben trænge ind i træet i et par minutter.

  • Skulle der efter behandlingen ligge sæbe, som ikke er trukket ind, aftørres dette med den hårdt opvredne mikrofiberklud. Træet skal nu tørre helt. Ved stuetemperatur tager det ca. 24 timer.

Er træet meget tørt og modtageligt, kan du påføre et ekstra lag beskyttende og mættende sæbeskum. Processen gentages for at opnå en sæbemætning, men denne gang påføres det fede sæbeskum let i retning af træets årer.  

Skulle der efter behandlingen ligge sæbeskum, som ikke er trukket ind, aftørres dette med den hårdt opvredne mikrofiberklud.

Træ, som udsættes for vand, kan danne fiberrejsninger. Disse fjernes let ved at slibe i retning af åerne med en micare slibesvamp korn 180, som du finder under produkter her på hjemmesiden. Det er vigtigt, at du sliber i retning af træets årer for ikke at lave ridser i træet. Vores slibesvampe kan skylles og bruges igen og igen.

Ved regelmæssig sæbebehandling vil fiberrejsningerne stoppe, og det behandlede emne vil udvikle en beskyttende sæbehinde, som forhindrer væsker og snavs i at trænge ned i træet.

Daglig rengøring foretages ved at fjerne støv og krummer med en tør klud. Hvis der er spildt madrester, kan du duppe den tørre svamp direkte i sæben og rengøre i retning af træets årer. Når træet bliver fugtigt igen, er det vigtigt, at det tørrer helt, inden der igen sættes ting på det, da der ellers kan komme mærker i form af fugtskjolder. Vent gerne en times tid eller 2 , allerhelst natten over.

Varen blev lagt i kurven

Du bestiller mere end vi har på lager. Mængden er justeret.