Når snavs og kalk sætter sig fast i fugerne og omkring armatur mv, skal der en børste til, der kan tage fat – uden at efterlade mærker. Vores fugebørste er designet til at gøre præcis det.
Børsterne har ekstra hårdhed, så du nemt kan fjerne fastgroet skidt, kalk og sæberester – selv i smalle sprækker. Den lille plastik dut for enden beskytter overfladerne, så du kan skrubbe løs uden at ridse. Børstehovedet er forstærket med metal, hvilket giver børsten ekstra holdbarhed og stabilitet, selv ved hyppig brug.
Børsten ligger godt i hånden, og hårene har en tilpas hårdhed og længde, hvilket gør den yderst behagelig at arbejde med – selv når du går grundigt til værks. Det ergonomiske håndtag i FSC-certificeret træ giver både komfort og kontrol, mens det pæne design gør den lige så pæn at have liggende, som den er effektiv i brug.
Perfekt til:
- Rengøring af fuger på badeværelse og køkken
- Fliser og klinker, både inde og ude
- Detaljer omkring vandhaner og afløb
- Mellemrum ved komfur, ovn og køleskab
- Hjørner og sprækker hvor det almindelige rengøringsudstyr ikke kan nå
En robust og æstetisk fugebørste, du faktisk har lyst til at bruge – og have liggende fremme.