Plej og vedligehold dit polyrattan
Havemøbler i polyrattan, også kaldet PE-rattan, er meget eftertragtede på grund af deres elegante udseende. Polyrattan kombinerer den naturlige æstetik af rattan med høj vedligeholdelsesvenlighed. Dog kan langvarig eksponering for UV-stråling, stærke kemikalier, aggressive rengøringsmidler og skrappe rengøringsredskaber, samt hård frost, påvirke materialets fleksibilitet og holdbarhed. Overdreven fugt kan føre til skimmel eller råd. micare rensesæbe renser skånsomt og efterlader på grund af det høje fedtindhold en usynlig beskyttende hinde. Brug af micare rensesæbe er alt, hvad der kræves for at rense og pleje polyrattan effektivt og skånsomt for møblerne, miljøet og din hud.
Sådan anbefaler vi du rengør og vedligeholder dine havemøbler i polyrattan:
Inden du starter, bør du have følgende klar:
micare rensesæbe – håndlunt vand – en medium hård skurebørste – en mikrofiberklud – en klud til aftørring.
- Fjern støv og sand fra overfladen af emnet med en blød klud eller blød børste (alternativt skyld møblet med vandslangen)
- Fugt møblet og påfør micare rensesæbe på hele møblets forside samt bagside.
- Massér sæben ind i emnet i cirkulære bevægelser for at sikre, at alt snavs løsnes. Lad rensesæben virke i ca. 10 minutter, så algerne mm. løsner sig.
- Skrub med en mediumhård skurebørste.
- Skyl børsten eller kluden i rent vand efter behov og fortsæt med at rense, indtil alt snavs er væk.
- Afslut med at skylde snavs og sæberester af.
Nyd nu dit smukke polyrattan møbel i dag og mange år frem.